Drikkepenge i udlandet: guide og beregner land for land

Vælg et land, og se, om der forventes drikkepenge, hvor meget man normalt lægger på restauranter, i taxaer og på hoteller, og hvad det bliver til på din regning.

Hvor skal du hen?

    Kort fortalt

    Servicegebyr på restauranter
    Lokal valuta

    Skik og brug i hver situation

    • Restauranter

    • Caféer og barer

    • Taxaer og kørselstjenester

    • Piccoloer og bagagebærere

    • Rengøring på hotellet

    • Guider og chauffører

    • Spa og frisør

    Drikkepengeberegner

    Drikkepenge
    I alt at betale

      Kilder

        Sådan fungerer drikkepengeguiden

        1. Vælg et land. Skriv et par bogstaver, eller tryk på et navn. Værktøjet dækker 62 lande og territorier.
        2. Læs dommen. Én linje fortæller dig, om drikkepenge forventes, værdsættes, ikke er kutyme eller bør undgås, og om restauranter normalt lægger et servicegebyr på regningen.
        3. Tjek din situation. Restauranter, caféer og barer, taxaer, piccoloer, rengøring på hotellet, guider og chauffører samt spa og frisør har hver deres linje. En situation er udeladt, når vores kilder ikke siger noget om den for det pågældende land.
        4. Regn beløbet ud. Indtast din regning og antallet af personer. Beregneren tager udgangspunkt i den lokale skik på restauranter og viser drikkepengene, det samlede beløb og hver persons andel i den lokale valuta.

        Adressen i din browser opdateres undervejs, så du kan gemme et land som bogmærke eller sende linket til dem, du rejser sammen med. Alt kører i din browser, og intet af det, du indtaster, bliver sendt nogen steder hen.

        Hvad de fem betegnelser betyder

        • Forventes. Personalet regner med drikkepenge som en del af deres indkomst. Det bliver bemærket, hvis du ikke lægger noget.
        • Værdsættes. Beskedne drikkepenge for god betjening er velkomne, og ingen tager det ilde op, hvis du lader være.
        • Som regel inkluderet. Et servicegebyr står normalt allerede på regningen eller er indregnet i prisen. Du behøver ikke lægge mere.
        • Ikke kutyme. De lokale giver normalt ikke drikkepenge i denne situation.
        • Bør undgås. Drikkepenge bliver sandsynligvis afvist og kan gøre den, du tilbyder dem, forlegen. I dette værktøj gælder det restauranter og barer i Japan.

        Det er skikke, ikke regler. Ingen tjener, chauffør eller guide kan kræve drikkepenge, og du kan altid give mere for betjening, der gjorde din dag, eller ingenting for betjening, der ødelagde den. Praksis ændrer sig også med stedet: et strandresort, der lever af udenlandske gæster, forventer ofte mere end en landsbycafé i samme land.

        Servicegebyr eller drikkepenge: hvad er forskellen?

        Et servicegebyr er et beløb, som stedet selv lægger på regningen, som regel 10 til 15 procent. Det står som en linje, for eksempel ”service”, ”servizio”, ”serviço” eller ”propina”, eller det er indregnet i menukortets priser som i Frankrig og Danmark. Drikkepenge er penge, du selv vælger at lægge oveni.

        • Læs regningen, før du giver drikkepenge. Hvor der allerede står et servicegebyr, siger de fleste af vores kilder, at du ikke behøver lægge mere. Sådan er det som regel i Brasilien, Chile, Colombia, Costa Rica, Singapore, Malaysia, Taiwan, Belgien og på de fleste restauranter i Storbritannien.
        • Et servicegebyr når ikke altid frem til din tjener. Det siger vores kilder udtrykkeligt om Den Dominikanske Republik og De Forenede Arabiske Emirater. I Den Dominikanske Republik er det af samme grund skik at lægge yderligere 10 procent.
        • En kuvertafgift er ikke drikkepenge. ”Coperto” i Italien og ”cubierto” i Argentina betaler for brød og borddækning. De går ikke til personalet som drikkepenge.
        • Du kan sige nej. Nogle steder er gebyret et forslag. Colombianske restauranter skal spørge, om du vil have de frivillige 10 procent lagt til.

        Kontanter eller kort: sådan giver du drikkepenge

        Kontanter i den lokale valuta er den sikreste måde at give drikkepenge på næsten overalt. Flere af vores kilder giver begrundelser: kortterminaler i Argentina lader dig ikke altid lægge drikkepenge til, drikkepenge i Tyrkiet gives kontant, og vores kilder for Sydafrika og USA anbefaler begge kontanter, hvor det er muligt, så pengene når frem til den, der har betjent dig.

        • Brug lokale sedler og mønter. Udenlandske mønter kan ikke veksles, så en håndfuld af dem er intet værd for den, du giver dem til. Hvis du vil regne ud, hvad drikkepengene svarer til i dine egne penge, så brug vores valutaomregner til rejsen.
        • Sig det samlede beløb højt i Tyskland, Østrig og Ungarn. Der lader man ikke penge ligge på bordet. Sig det beløb, du vil betale, inklusive drikkepenge, til tjeneren, når du rækker kontanterne eller kortet over. I Ungarn opfattes et ”tak”, mens du betaler, som ”behold resten”.
        • Forslag på kortterminalen er frivillige. En betalingsterminal, der foreslår 18, 20 eller 25 procent, kommer med et tilbud og fortæller ikke, hvad der er skik. Sammenlign med det interval, der vises her.
        • Gem små sedler til hoteller og ture. Piccoloer, rengøringspersonale, chauffører og guider får drikkepenge i kontanter, og de kan sjældent give byttepenge tilbage.

        Skal du bo på et resort, hvor mad og drikke er betalt på forhånd? Der er skikken igen en anden: se vores guide til drikkepenge på all inclusive-resorter.

        Sådan fungerer beregneren

        • Udgangspunkt. Hvor skikken på restauranter er et procentinterval, starter skyderen midt i det: 18 procent for et interval på 15 til 20. Hvor drikkepenge er frivillige, og de lokale blot runder op, starter den på ”Rund op”. Hvor betjening normalt er inkluderet, eller drikkepenge ikke er kutyme, starter den uden drikkepenge.
        • Rund op. Regningen rundes op til det næste praktiske beløb, uden at drikkepengene overstiger 10 procent: 13 bliver til 14, 76 bliver til 80, 487 bliver til 500, og 3.400 bliver til 3.500.
        • Skyder. Flyt den til et hvilket som helst tal fra 0 til 30 procent. ”Lokal skik” fører dig tilbage til udgangspunktet.
        • Deling. Det samlede beløb deles ligeligt, og hver andel rundes op til valutaens mindste enhed, så andelene altid dækker regningen.
        • Valuta. Beløbene følger den lokale valutas egne regler, for eksempel uden decimaler for japanske yen eller sydkoreanske won.

        Beregneren regner på det beløb, du indtaster. I Canada og USA beregnes drikkepengene som regel af beløbet før moms og afgifter, så indtast beløbet før afgifter der, hvis du vil følge den vane.

        Hvor kommer oplysningerne fra?

        Hvert land er tjekket to gange. For at komme med i værktøjet skal et land have mindst to uafhængige udgivere, der beskriver drikkepenge i landet, og mindst én af dem skal være et officielt turistråd eller en etableret guidebogsudgivers side om netop det land. De sider, vi har læst, står under hvert lands resultat. De falder i tre grupper:

        • Officielle turistråd, hvor de omtaler drikkepenge: Japan National Tourism Organization, Switzerland Tourism, Visit Sweden, VisitDenmark, Visit Norway, Visit Finland, Costa Ricas turistråd, Den Dominikanske Republiks turistministerium, Bahamas’ turistministerium, Nassau and Paradise Island Promotion Board, Taiwans turistadministration, New York City Tourism, Tourisme Montréal og Destination British Columbia.
        • Guidebogsudgivere, på deres side om hvert land: Rough Guides, Frommer’s og Le Routard.
        • En ekstra reference: landesiderne hos World Travel Guide.

        Vi gemmer kun tal, som de sider selv oplyser. Hvor to kilder oplyser forskellige tal, viser værktøjet det forsigtige interval og fortæller, at praksis varierer. Oversigter, der dækker et helt kontinent i én artikel, tæller ikke som kilde for et land. Alle lande er senest tjekket den 17. november 2026, og datoen gentages under hvert resultat.

        Hvad værktøjet ikke kan fortælle dig

        • Hvad der står på din regning. Kun regningen viser, om der er lagt et servicegebyr til. Læs den, før du bruger beregneren.
        • Lokale forskelle. Skikkene er forskellige i en hovedstad og en landsby og på et turistresort og en kvarterrestaurant. Thailand, Vietnam, Cambodja og Indonesien er eksempler: drikkepenge er ikke en tradition, men personalet i turistområderne forventer nu et lille beløb.
        • Alle lande. Et land er kun med, hvis vi har kunnet læse to uafhængige kilder om det. Et land, der mangler, er ikke tjekket endnu; det betyder ikke, at ingen giver drikkepenge der.
        • Alle situationer. For nogle lande dækker kilderne ikke meget mere end restauranter. Indonesien, Sverige og Kina er eksempler.
        • Ændringer siden tjekket. Skikke ændrer sig langsomt, men de ændrer sig. Hvis beløbet betyder noget, så spørg dit hotel eller din guide, hvad der er normalt.

        Spørgsmål, rejsende stiller

        I hvilke lande skal man ikke give drikkepenge?

        Japan er det klareste eksempel: drikkepenge bliver sandsynligvis høfligt afvist og kan skabe forlegenhed, fordi god betjening betragtes som en del af prisen. Drikkepenge er heller ikke kutyme i Fastlandskina, Sydkorea, Singapore, Malaysia, Taiwan, Danmark, Finland, Island og New Zealand, og i Belgien og Schweiz er betjeningen allerede med i prisen. I de lande bliver ingen stødt over lidt ekstra for enestående betjening, men ingen forventer det heller.

        Hvor meget giver man i drikkepenge på en restaurant i USA?

        15 til 20 procent af regningen på en restaurant med bordservering. Vores kilder betragter 15 procent som minimum, fordi drikkepenge udgør en stor del af en tjeners løn, og New Yorks turistkontor angiver nu 20 procent som standarden. Tjek regningen først: nogle restauranter lægger automatisk drikkepenge til, især for store selskaber.

        Giver man drikkepenge i Europa?

        Beskedent, og mindre end i Nordamerika. I Spanien, Italien, Portugal og Kroatien runder man op eller lægger 5 til 10 procent for god betjening. I Tyskland er 5 til 10 procent normalt, og der siger man ligesom i Østrig det samlede beløb, når man betaler. I Frankrig er betjening inkluderet ifølge loven, og en euro eller to er en høflig gestus. I Danmark, Finland og Island er betjeningen med i prisen, og drikkepenge forventes aldrig. Ingen steder i Europa foreslår vores kilder mere end 15 procent.

        Er et servicegebyr det samme som drikkepenge?

        Nej. Et servicegebyr lægges til af stedet, og du betaler det som en del af regningen. Drikkepenge er dit eget valg. Hvor der allerede står et servicegebyr, er yderligere drikkepenge normalt ikke nødvendige, selvom det enkelte steder, blandt andet i Den Dominikanske Republik og Egypten, stadig er skik at give lidt ekstra.

        Skal jeg give drikkepenge i amerikanske dollar eller i den lokale valuta?

        I den lokale valuta, når du kan. Vores kilder for Mexico siger det klart: giv drikkepenge i pesos, fordi udenlandske mønter ikke kan veksles. Enkelte guidebøger angiver dog drikkepenge i amerikanske dollar eller euro, for Cambodja og for safariguider og bærere i Kenya, Tanzania og Sydafrika, og værktøjet viser de beløb i den valuta, kilden oplyser.

        Giver man drikkepenge til taxachauffører og chauffører hos kørselstjenester?

        I de fleste lande i dette værktøj runder man blot turens pris op. USA, Canada og Bahamas er de vigtigste undtagelser med 10 til 15 procent af turens pris. I Danmark er drikkepenge inkluderet i taksten, og i Sydkorea og Singapore forventer chaufførerne ingen.